Lina Kjærs Blog

Det var den konklusion jeg lavede efter en observation af 6 drenge i 10-12års alderen, der talte sammen.

Et er den måde de unge bruger sproget på, en anden ting er de unges opfattelse af bedste venner og venner.

Jeg er blevet nysgerrig på de unges samspil med hinanden. Jeg vil undersøge hvorledes de unge opfatter begrebet bedste ven. Mere herom senere…

 Jeg har brugt lidt tid på at lytte til sproget og sprogets betydning blandt de unge. Jeg blev ikke stort overrasket over udviklingens tilstand.

Vores kultur og den samtid de unge vokser op i er med til at præge vores ord, og ordets betydning.  Der er flere måder hvorpå vi samtaler, som kunne opfattes som grov og krænkende, men det er bare ”ærlig” snak!

De unge mødes i et stilfællesskab og stilen har sin sociale norm. Normen tillader samværsformen. Tænk her på hele Danmarks underholdning i tv fredag aften. I programmet X-faktor tillader konceptet til tider grove udtalelser og kritik. Tilskueren accepterer med latter. Isoleret set måske en krænkende situation, men med forståelse af den bagvedliggende mening, og det overordnet, så er det tilladt.

Måske kan man beskrive udviklingens tilstand med en udbredt dobbelthed af ordets betydning.  Du skal kende til den bagvedliggende mening, både i samtalen, og i adfærden.

Hvordan kan de unge så finde rundt i betydningen?

Problemet er ikke X-faktor eller et andet program med samme koncept. Udfordringen ligger i gruppenormen blandt de unge. Gruppenormen har sin egen underforståethed. Det vil sige at de unge, der tilhører gruppen sagtens kan navigere i samtale og forståelse. Udenforstående bliver sat en smule skakmat. Hvis du ikke forstår ”tonen” kan du let blive ofre for en oplevelse af mobning og udstødelse. Det der er ”normalt” blandt de unge i dag er, at de mødes i mange forskellige stil- og smagsfællesskaber. Disse fællesskaber har hver deres sprog og underforståethed. De fleste unge mestre denne forskelligartede navigation, men der er altid nogle unge, der ikke kan denne navigation. Disse unge hæmmes i den socialiseringsproces der beskriver ungdomskulturen i dag.

Et andet er at når jeg sidder og observerer en gruppe drenge bliver jeg nødt til at se på udtryk og kropssprog mere end lytte til de ord der bliver sagt, for at få en fornemmelse af hvad der forgår i gruppen.  Gruppen, jeg i starten af dette indlæg konkluderer på, trives i bedste venskab. Deres indbyrdes norm for kommunikation vil jeg beskrive med hårde ord, hårde vendinger og til tider også et hårdt kropssprog. Deres glimt i øjet, deres smil og lige en hånd på skulderen viser at de er venner. Samtidig er deres gruppe altid sammen og der er ingen der bliver holdt udenfor. Der bliver lavet aftaler med alle, og der bliver taget hensyn til særheder. Men absolut med et sprog der i første observation får mig til at tænke konflikt og uvenskab.

Bliver det tillærte bliver sat på en prøve?

Jeg bliver bare lidt i tvivl, om den sociale træning vi lære vores børn når de er små, kan sættes i relief til det de unge skal kunne, når de er sammen i grupper. For når de unges adfærd præges af; du er ingen ting – jeg har magten! Vi mødes kun her fordi vi kan lide det samme… hvad sker der så med begrebet bedste ven? Og hvordan / hvornår opfatter de unge venskaber?

Noget jeg vil bruge tid på at fordybe mig i…. Ny undersøgelse om unges venskaber er på vej!