Lina Kjærs Blog

Igennem mit arbejde som pædagog har jeg en interesse i systemet omkring vores unge. Jeg må her lige lave en afstikker af mit sædvanlige fokus. Jeg kan ikke lade være med, at undre mig over systemet i systemet. Vi skal alle spare – Verdens økonomien er kritisk. Regeringen har taget ansvar og kommer med bud på hvor vi kan sparre. Pia Kjærsgård har sagt, at det ikke har været en tur i parken eller en forlystelses tur, men et job der skulle gøres.  

Jeg må bare spørge; Hvem er det der ser på systemet uden selv at være en del af systemet? Hvem har en indsigt og en ret til, at ændre på de systemer der er vi vores system?

Jeg spørger fordi jeg igennem et halvt år har været i et forløb, som endte med at jeg fik fjernet min livmoder. Ved min første henvendelse hos min egen læge konstaterede lægen, at min livmoder var forstørret og at den skulle fjernes, hvis mit problem skulle løses. Men jeg skulle lige få en tid hos en gynækolog. Efter et besøg hos en gynækolog, blev jeg sendt på hospitalet. Her fik jeg en tid til min tredje gynækologiske undersøgelse og min anden scanning. Her fik jeg igen konstateret at min livmoder var forstørret. Jeg fik tilbudt at få min slimhinde fjernet under narkose, det var ligesom den fremgangsmåde ”man” anvendte. Jeg takkede ja og indgrebet blev foretaget. Umiddelbart efter indgrebet kunne det konstateres at indgrebet ingen effekt havde, min livmoder var for stor til at et sådan indgreb kunne løse mit problem. Fire måneder efter henvendte jeg mig på gynækologisk afd. Jeg påtalte mit problem og fik tid til en gynækologisk undersøgelse og en scanning, som endte med en operationsdato, jeg fik fjernet min livmoder, som jeg donerede til forskning.

Under min sygemelding efter operationen er jeg blevet indkaldt til møde og individuel samtale med en sagsbehandler på job centret. Målet var at oplyse mig om min rettigheder under mit sygdomsforløb, samt at lave en plan for min tilbagevenden til mit arbejde. Jeg er offentligt ansat i den kommune jeg bor i, og kommunen modtager efter fire uges sygemelding lønrefusion. Altså min løn bliver trukket af en anden kasse de sidste to uger af min sygemelding, som var på seks uger i alt. Jeg forsøgte, at ringe til ”min” sagsbehandler på job centeret – jeg var overbevist om at ressourcerne kunne bruges anderledes, nu hvor jeg viste hvornår jeg ville vende tilbage til det job jeg har haft i snart 14 år. Jeg skulle dog møde op. Sådan er loven! Efter en time med gruppemøde og informationer, jeg på ingen måde havde brug for, ventede jeg på at det blev min tur til individuel samtale. Jeg kom ind med mine medbragte og udfyldte papirer som var sendt til mig på forhånd. Jeg undlod ikke at nævne min undren over at jeg skulle møde op, i stedet for at blive hjemme, og blive frisk nok til at vende tilbage til mit job. Da det gik op for sagsbehandleren at jeg havde en dato for min raskmelding, og at jeg var blevet opereret sagde hun; nu skal jeg følge dig ud… Det er da spild af ressourcer!

Jeg har kun mødt søde folk og har fået en fin behandling igennem systemet. Jeg har stor respekt for det personale der ”passede” mig da jeg var indlagt, de havde travlt og skulle klare rigtig mange ting. Stod det til mig kunne jeg være sparet for flere gynækologiske undersøgelser og systemet kunne være blevet sparret for adskillige udgifter lige i min sag. Og som man siger; mange bække små… måske kunne der blive til bare en ansat mere på gynækologiskafdeling, hvis jeg ikke er den eneste, der har prøvet en sådan forløb.