Lina Kjærs Blog

Samfundsmæssigt set er det til stor forargelse når helt unge anvender mobning, vold eller grov vold.

Heldigvis er kurven for kriminalitet blandt unge på nedadgående. Hvis man ser på hvad der er et større problem, er det grov vold blandt unge, denne kurve er stigende. Det er mere sikkert at være voksen end helt ung. Det er de unge (12-17 år), der udsættes for overfald, røveri, voldtægt og krænkelser. Hvad der er årsag til denne udvikling er der mange bud på, jeg vil også her komme med et bud. Mit bud er ikke ment som andet end en medårsag.  

Jeg vil her gerne fremhæve, hvad jeg mener, kunne være vigtigt at have i fokus, i relationen til de unge og blandt de unge.

Jeg er blevet opmærksom på de påvirkninger vi alle udsættes for. Disse påvirkninger har en betydning, for hvad det er vi gør i praksis, og hvad det er vi går og overvejer, samt vælger at forholde os til.

Jeg oplever at de unge påvirkes af medierne og ikke mindst socialiseringsgruppen. Det samme kunne være gældende for os voksne, men på en anden måde. De unge er i en dannelsesproces, vi voksne er medaktører og vidner. Alle undersøgelser viser at de unge i dag finder gruppen som den vigtigste faktor i deres liv. Det er derfor altafgørende for den unge at være en del af en gruppe. Måske er det denne følelse vi som forældre eller pædagoger kender så godt, samt det, at vi dybest set ønsker at vores børn er en del af et fællesskab, der er med årsag til at vi rykker ved vores grænser når vi opdrager vores børn.

Jeg har set nærmere på hvad det er vi gør når vi rykker på vores grænser, og hvilke konsekvenser det har, når vi rykker på grænserne.

Jeg har fokuseret på niveauer for livsudvikling. Vi har i Danmark et system der opdeler vores børn i niveauer som vuggestue, børnehave. Eller barndom, ungdom, voksenhed og alderdom. Hvis vi kun taler om unge, er der en hel del niveauer som de unge færdes på. Bare puberteten er opdelt i tre niveauer. Til hvert niveau hører en udvikling og en adfærd til. Hvis vi som forældre tillader en adfærd der hører til i et andet niveau, eller livsudvikling kan der være risiko for at de unge kommer til at sprænge noget over i deres udvikling. Det kan have stor betydning for adfærden blandt unge, som vi bliver vidne til og i værste fald offer for. Derudover kan der ske skader i de unges oplevelse af følelse, hvilket bekymrer mig meget.

NÃ¥r vi tillader at vores 13Ã¥rige dreng gÃ¥r ude om aftenen sammen med sine venner til kl. 22:30 eller senere i weekenden og det gÃ¥r godt, han overholder aftaler. SÃ¥ har vi rykket ved en grænse der hedder at unge pÃ¥ 13 Ã¥r ikke skal rende rundt og flakke om aftnen. Det næste der kommer, er at vores meget fornuftige dreng gerne vil feste og drikke alkohol. Der er forældre der tillader at deres dreng pÃ¥ 13 Ã¥r mÃ¥ drikke i weekenderne. Der følger som regel rygning og kæresteri med denne adfærd. Men ogsÃ¥ at de 13Ã¥rige er i et fællesskab med drenge og piger der er ældre og dermed har mere erfaring. Det er ikke i sig selv ensbetydende med at noget gÃ¥r galt og vi har med en udsat gruppe at gøre. Det er bare ikke anderledes end at nÃ¥r noget gÃ¥r galt, sÃ¥ er forklaringen ofte at vores dreng var kommet i det forkerte selskab. – det var de andre drenge jo sÃ¥ bare ogsÃ¥!

Når jeg ser på piger der kommer i skole i mere eller mindre festpåklædning, eller udfordrende påklædning, kan jeg ikke lade være med at tænke på hvad der hører med til denne adfærd. Jeg ved at de 12-14årige piger ikke er klar til sex, selvom de ser sådan ud. De sender signaler til ældre drenge om at de er klar til sex, og pigerne vil måske opleve et pres. Udover at være udfordrerne klædt på med g-streng og lille top, har pigerne måske også en piercing i navlen, næsen eller tungen. Det er med til at pigerne ser ældre ud end de er, og pigerne vil på gaden få opmærksomhed fra ældre drenge. De billeder pigerne sætter på deres profil på nettet, kan også fange de ældre drenges opmærksomhed, for her viser pigerne hvad de har, i håbet om at finde ud af om det de har virker.

Industrien tænker ikke i konsekvens, men i økonomi. Og hvis der kan sælges g-strengs trusser og BHér i størrelse 12 år så bliver varen sat i produktion. Hvis vi har en datter på 12 år, der har brug for en BH behøves hun ikke en g-strengstrusse til. Hvis hun får lov til en g-strengstrusse behøves hun ikke at gå med lavtaljede bukser eller lårkort nederdel.   

Jeg mener at vi som forælder har et stort ansvar for vores unge. Hvis vi siger ja til en piercing før det tilladte (16 år), skal vi være opmærksom på konsekvensen. Vores pige kan ikke selv tænke denne konsekvens, hendes hjerne er ikke udviklet til det og hendes vigtigste følelse er, at hvis hun får denne piercing, så er hun med i gruppen.

Det samme gælder for drengen der gerne vil feste. De kan på samme måde ikke tænke i konsekvens. De vil gøre alt for at være en del af fællesskabet, også hvis det betyder at være med til at frarøve en person hans eller hendes ejendele, eller at have sex med en ældre pige.

Hvor får de unge så idéerne fra? Ja medierne er et bud. De unge bombarderes med mulige adfærdsformer, livsstile og holdninger. Det være sig fra musikvideoer, realityprogrammer i tv, reklamer, ungdomsblade og internettet. Hvis jeg bare tager tv programmer som et eksempel, så kan vi se programmer som Big Brother, Paradise Hotel, Robinson, og X-faktor. Alle programmer der har fokus på en adfærd der enten dur eller ikke duer. Du skal være smart, smuk eller stærk for at være med.

Der hvor niveauerne eksempelvis blander sig er når min datter på 17 år sidder og ser på Robinson i tv, og jeg taler med hende om underholdningsværdien, og tydeliggør forskellen på tv programmet og den virkelige verden. Samtidig skjuler jeg ikke min mening om den måde mennesker behandles og behandler hinanden på. Og når så min datter på 5 år gerne vil se tegnefilm i tv, er tilbuddet bl.a. at hun kan komme til at sidde og se Totally Drama Iland, som er en kopi af Robinson, bare som tegnefilm. En 5årigs hjerne er ikke udviklet til at skelne mellem fiktion og virkelighed og hun har på den måde ingen gavn af at se, eller forholde sig til en adfærdsform som programmet repræsenterer.

Hvis den gruppe af unge der ser tegnefilm, skal forholde sig til de problematikker og moralske udfordringer, der kan ses i Robinson og Totally Drama Iland, er det jeg mener at niveauerne blandes. De helt unge forholder sig til det de ser, de lærer at holde med den der er sejest, smukkest eller smartest. De helt unge gør lige som alle andre, for de vil være ligesom alle andre. Det er en del af deres fase i udviklingen og selvdannelsesprocessen.

Vi vil som ansvarlige voksne aldrig kunne vide hvad vores unge præcist laver når de ikke er hjemme, men vi kan tale med de unge om deres færden. Vi kan forsøge at deltage i deres liv, med en åbenhed der i sidste ende giver os det største indblik i de unges værdier. Vi kan også vælge, at huske på, at fra vores barn bliver født og til det ca. er 13 år har vi muligheden for at opdrage. Efterfølgende er det påvirkning og genopdragelse der er vores opgave.