Lina Kjærs Blog

 

Hvad gør vi ved unges grupperinger og deres adfærd?

Jeg mener, at der er brug for et flerfaglig team, som med hver deres afsæt kan belyse de adfærdsformer og behovet bag denne adfærd vi ser i forhold til bander, grupper, klikker og unge der hænger ud i byen.

Jeg forslår, at der arbejdes fagligt med de unges adfærd og deres behov for at være i et fællesskab. Med et psykologisk-pædagogisk afsæt kan det være interessant, at få øje på hvilke påvirkninger de unge har været udsat for, og til stadighed udsættes for, der gør behovet for adfærden.

De unge beskrives som individer i en selvdannelsesproces. Denne proces er styret af indre og ydre påvirkninger. Som ansvarlige voksne er det vel vores opgave, at være styringssystem i de ydre påvirkninger.

Politisk kan vi sikre nogle pædagogiske rammer, hvor de unge har lyst til at være. Nogle rammer hvor de unge oplever en frihed og et fællesskab, der afspejler det behov der ligger bag adfærden, og i selvdannelsesprocessen.      

I Hammershøjs (2003) tese om en samfundsdiagnose, fremgår det at unge danner sig i stil- og smagsfællesskaber. Hammershøj (2003) peger på at de unge danner sig i en oplevelse af frihed, oplevelse af egen fri vilje, og selvoverskridelse i det sociale.

Denne måde at danne sig, at skabe sin identitet, er anderledes end for bare 10 år siden.

Jeg mener at vi som samfund må se på hvad vi forventer af vores unge, versus hvilken social situation de unge befinder sig i.

Samfundsmæssigt set ser jeg eksempelvis medierne som en afgørende påvirkning i de unges adfærd. Jeg tænker på reklamer og forskellige tv-underholdningsprogrammer, hvor konceptet er at udrydde de svageste og dyrke de stærkeste, og grænser der rykkes i forhold til den gængse opfattelse af normer. Et eksempel kunne være reklamer, der viser voksne der nakkesparker en bilsælger. Budskabet er at kæmpe for en god pris på din nye bil. et andet eksempel kunne være underholdningsprogrammer som Dagens mand, Sandhedens time og X-faktor. Jeg mener, at vi påvirkes, og denne påvirkning viser sig i vores sociale relationer. De unges humor kan være hård. Deres sprog er et hårdt sprog, og deres opfattelse er at de med god ret kan udstøde både jævnaldrene og voksne omkring dem.

Hvis vi taler om en patologisk (sygelig) påvirkning og et stigende krav til individet om selvforvaltning, kan det være interessant at diskutere samfundets prioritering i forhold til normering i daginstitutioner og forældres prioritering af arbejdertimer. Måske hænger det sammen med vores børns udvikling af kompetencer som selvforvaltning og selvudvikling, eller omvendt så giver en indsigt i vores børns kompetencer en mulighed for flere arbejdstimer eller forældrefravær på anden måde. Derudover færre pædagoger i institutionerne, færre penge til vikar, samt flere børn i institutionerne. Jeg mener, at vi i dag ikke ser på konsekvenserne af de politiske rammer og kommunale strukturer inden for børne- og ungeområdet, hvor normeringer, budgetter og åbningstid er udhulet.   

Jeg vil fremhæve den sammenhæng jeg ser i de unges adfærd i dag, og deres sociale situation. Hvis vores børn opdrages fra en position hvor vi betragter barnet som individuelt, selvudviklende og kompetent, kunne en konsekvens af, at være støttende i vores børns viljesytringer og eget behov, være unge selvcentrerede individer med manglende evne for behovsudsættelse. At være selvcentreret kan give problemer i fællesskabet og måske afsæt for de adfærdsformer vi i dag er vidne til blandt de unge.

I medierne har der været fokus på de unges brug af våben og vi er blevet vidne til flere knivdrab. Der har også været fokus på de unge pigers seksualitet og adfærd, som er blevet mere hård.

De problematikker politiet står med i dag, omhandler de ældste unge, jeg ser bare at de yngre også er den del af gruppen, de unge søger disse grupper, fordi de måske mangler rollemodeller og tydelige voksne omkring sig.

Jeg er klar over at den højaktuelle problematik omkring bandekrige ikke løses over en nat, eller med en god ide´ blandet med en god portion held. Jeg mener, at vi skal sætte ind og stoppe udviklingen og give vores unge en træning i at tænke kreativt i forhold til de behov de har. Ved at tænke kreativt i selvdannelsesprocessen kunne man skabe mulighed for at ændre en patologisk adfærd og udvikling. I en voksenstyret proces i de sociale arenaer, viser vi de unge flere måder at få dækket deres behov for fællesskab, samt det at høre til.

Der findes pædagoger der bevidst kan arbejde med fokus på, at være bindeled mellem de unges behov og samfundsmæssige normer og forventninger. Politisk set er ansvaret at skabe rammerne for dette stykke arbejde, da dette kan være afsættet for at stoppe udviklingen.

Jeg mener, at det er en rigtig god investering at prioritere nogle gode rammer for de unge. Med gode rammer tænker jeg på klubber med sen åbningstid, weekend/ferie åbent og voksne med en bred erfaring.