Konflikter mellem forældre og unge i puberteten!
Når ens barn kommer i puberteten, opdager man det som regel med det samme. Den samhørighed og den relation der har været, ændre sig. Det er kun en naturlig og en vigtig del af livet, at den unge skal løsrive sig fra forældrene og tage hul på et liv som selvstændigt individ, der skal tage ansvar for valg og fravalg.
Opridsede problematikker
Den udfordring forældre kan få er, at deres barn i puberteten nægter at høre efter, bryder regler, overskrider grænser, kan virke krænkende over for børn og voksne, eller gentagende gange udsætter at udfører hvad de bliver bedt om. Derudover kan de have en eksperimenterende adfærd, eller bruge løgn som en måde at skjule deres situation på. De unge er sårbare og nærtagende, følelserne kan være svære at tackle for den unge.
Hvad er det forældrene gør og hvad er det den unge gør og ikke mindst hvorfor?
Jeg vil i det følgende beskrive en hverdags situation, som jeg selv kender, og som jeg har hørt mange andre forældre beskrive. Jeg er klar over at det ikke er den store konflikt, blot en lille uenighed. Jeg oplever bare, at det er i det helt små en acceleration kan starte fra og hvis starten er god, er der størst chance for at vi sammen kommer godt i mål. Derfor dette lille eksempel:
Familien skal samles til aftensmad.
Forældre: Vi skal spise nu, du skal komme!
Datter: Jeg kommer lige om lidt, jeg skal bare lige gøre det her færdig!
Forældre: Nej! Du skal komme nu!
Datter: Jeg kommer lige om lidt jeg er meget snart færdig!
Familien begynder at spise og efter nogen tid kommer datteren til bordet, hun er nu færdig med at se endnu afsnit af serie søndag.
Hvad sker der hos pigen? Tiden står stille i hendes verden, hendes evne til at leve sig ind i andres behov er formindsket, hun er impuls- og behovsstyret, og hendes konsekvens evne er nedsat. Alt sammen pga. hendes hjernes modning og udvikling i puberteten. Hun sidder og har det godt. Hun er optaget af en historie som fortæller hende noget om livet, hvordan livet kan være og hvor mange slags personligheder der findes. Hun mærker gennem andres identiteter hvem hun måske er eller ikke er. At mærke hvem man er, er altafgørende i puberteten, hvor selvdannelsesprocessen for alvor raser.
Hvad sker der hos forælderen? Forklaringen på at datteren kommer senere til aftensmaden accepteres måske ikke. En tv-serie er måske ikke en gyldig grund til ikke at komme, når der bliver kaldt og resten af familien er samlet. Handlingen kan blive opfattet som mangel på respekt for familien og fællesskabet. Den fælles søndagsspisning kan ende i et kæmpe skænderi.
Men hvordan så? En måde at få datteren ind til bordet, uden konflikt, når det ønskes er, at henvende sig med øjenkontakt og dialog. Forklaringen kunne være at alle sidder og venter på netop hende og hendes deltagelse i familiemiddagen, men vigtigst er at du som forældre bruger jeg-sprog; jeg vil have dig med til bords! Hendes evne til at indleve sig i andres behov er til stede, vejen til indlevelsen er blot forstyrret pga. puberteten. Som voksen skal du hjælpe med at styrere adfærden.
En anden måde kunne være, at tale tidligere på dagen med datteren om hvilke planer hun har for søndag aften og at I sammen fandt ud af, hvornår familien kunne spise sammen. På denne måde giver du plads til hendes behov, samtidig holder du fast i din værdi om fællesskabet.
Hvis du som forælder henter din datter og slæber hende med ind til bordet efter at du har kaldt anden gang, vil I have en langvarig konflikt, som skal forklares og retfærdiggøres. Pigen vil forstå, at det er sådan du vil have at hun skal gøre, men hun vil føle sig krænket og uretfærdig behandlet. Jeres relation vil være blevet ”flosset” og det er i pubertetsperioden de unge har rigtig meget brug for de voksne til fortrolighed, frustrationer og som rollemodeller.
Overordnet skal du som forældre tænke på dit pubertetsbarn som dit barn med et særligt behov. Forstået på den måde at du skal indtænke i din forventning, at der er ting som den unge ikke længere kan, selvom det er lært for længe siden. Din trøst skal være, at det kommer tilbage som færdighed hos dit barn, når ”ombygningen” er færdig i hjernen. Herudover har du som forældre også den udfordring at du skal se på din egne holdninger og værdier, du skal tjekke om de passer ind i nutidens ungdomskultur og dannelsesform.
Der er flere måder hvorpå du kan hjælpe dit pubertetsbarn med at overholde aftaler. Et godt eksempel er, at badet om morgenen ofte tager meget lang tid. Er dette et problem kan du med fordel forslå, at den unge lytter til sin ynglings musik med den aftale, at når der er lyttet til et eller to numre skal badet være overstået. På den måde kan den unge selv holde øje med tiden, uden at holde øje med tiden. Er det et problem, at den unge ikke gør de pligter du har givet. Så fritag den unge fra pligter med den aftale, at når du beder om hjælp til noget kan der ikke siges nej. På den måde er I sammen om pligterne og du har mulighed for både, at vise hvordan du gør, samtidig er der tid til at tale lidt sammen om livet og sidst men ikke mindst viser du, at du har lyst til samvær og at du har brug for lige netop den kompetence den unge har. Det er også godt at overveje ansvarsområder til den unge. Der er utallige måder at tackle udfordringen som forældre til et barn i puberteten, det vigtigste er at du har en forståelse for denne livsfase, samt giver plads til den.
Der er forskel på drenge og pigers adfærd i puberteten.
Drengene er lidt senere i deres udvikling og deres adfærd er oftest styret af en specifik interesse og fællesskabsfølelse med vennerne. Udfordringen kan være hvis de finder en ”usund” interesse. Deres oprør og løsrivelsesproces kommer sent og det er til drengenes fordel – for de har alderen med sig. Forældrene har lettere ved at ”give slip” og lade deres drenge prøve sig gennem livet. Drengene er også bedre i stand til at være i nuet. En uenighed sparres ikke op til næste konflikt. Konfrontationen kan være voldsom, men kort og når den er overstået, er den overstået.
Pigerne derimod kæmper længe med en følelse af uforløste konflikter. De kan til tider eksplodere når man mindst venter det. Pigernes følelse er frygtelig og meget svær at tackle, ikke mindst for dem selv. Deres evne for konstruktivt overblik er nærmest ikke til stede. Pigerne kan have en følelse af afmagt. Denne afmagtsfølelse kan munde ud i alt fra selvdestruktiv adfærd til aggressiv og truende adfærd. På samme måde som drengene er fællesskabsfølelsen super vigtig for pigerne.
Teoretisk afsæt for tilknytningen og relationen og i puberteten.
For at få et indblik i teorien bag tilknytningen vil jeg anbefale at du læser bogen Tilknytningsteori (2008) (se også indlægget, Gode bøger der giver mening her på bloggen) men jeg vil her kort skrive nogle uddrag fra bogens kapitel 8, som beskriver tilknytningen i puberteten.
Som udgangspunkt kan man sige at børn med en tryg tilknytning kan ”undvære” sine forældre i længere perioder og de klare store udfordringer selv. Det er i de helt store omvæltninger de unge kommer og har brug for en voksen som sikker base. Jo mere trygt tilknyttet dit barn er, jo bedre klare det at koncentrer sig om de udfordringer det møder. De formår bedre at forholde sig til forskelligartet relationer f.eks. til venner, forældre, ældre, lærer osv. Unge med en tryg tilknytning opleves som troværdige og tildeles ofte rollen som gruppeleder eller talsmand.
Sidder du med et fuldstændigt uregerligt pubertetsbarn, så opgiv ikke. Læs ikke ovenstående som et slag i nakken over, at du ikke slog til da dit barn var lille. Det er aldrig for sent at gøre noget! Du kan stadig nå at lære, at være sammen med dit pubertetsbarn og dit pubertetsbarn kan nå at lære, at være sammen med dig. Puberteten starter for pigernes vedkommen omkring 10års alderen (drengene noget senere), i den alder kan du stadig nå at ”opdrage”. En anden ting er, at dit barn kan være alt det gode sammen med andre, men sammen med dig forvandles det til et ”møg – barn” forstået på den måde, at det er dig der for lov til at se den værste side. Det er dig den unge oplever som sikker kontakt, der ikke vender ryggen til uanset opførsel.
Fremtiden og relationen.
Når den unge er kommet igennem puberteten og der er langt imellem jeres konflikter, er det tiden hvor du som forældre skal indstille dig på at du bliver erstattet af en partner. Du er ikke længer den person som der populært sagt ”spilles bold op af” men bare rolig når de unge vælger at blive forældre sker der noget i jeres relation. Et måske problematisk ung – voksen forhold kan ændrer sig. Den nye forælder for brug for sin omsorgsperson igen. Omvæltningen ved selv at blive forældre er stor og behovet for en sikker base dukker op igen.
Jeg håber, at I klare opgaven og udfordringen og husker, at vi er bekendt med mange forhold i vores dagligdag, men at vi kan langt fra altid besvare spørgsmål om, hvorfor det er, som det er.
Det der er vigtigt er, at det, der er os bekendt, også bliver erkendt og herfra kan vi komme godt videre.

Jan Skrev,
29. oktober 2010 @ 13:27
Takker for et super blog her!
Hjalp mig virkeligt til at håndterer en potentiel dum konflikt, læste din blog inden en samtale med min datter og kunne roligt men sikkert styre igennem.
TAK!
Hvis du har skrevet eller skriver en bog eller andet om emnet står jeg gerne i køen til at købe/læse den.
linakjaer Skrev,
2. november 2010 @ 10:48
Hej Jan!
Det glæder mig, at du kunne bruge lidt af min viden og erfaring!
Jeg tænker, at det måske ikke kun var dig der oplevede samtalen som sikker og dermed også tryg. Din datter havde måske samme oplevelse. Hvis hun har haft en oplevelse af at du var sikker, så kan det betyde rigtig meget for jeres samtaler fremover. Jo mere sikker du er, jo mere tryg bliver hun. Din udfordring bliver konstant at finde en afstemt balance i forhold til alder, aftaler og ansvar.
Jeg har ikke skrevet en bog, jeg skriver her på min blog!
Hilsen Lina!
Louise Skrev,
25. april 2011 @ 19:43
hej lina
hvad kan du anbefale til at løse konflikter, altså udover og læse din blog
hilsen louise
linakjaer Skrev,
26. april 2011 @ 21:24
Hej Louise!
Der findes mange gode bøger om konflikthåndtering.
Jeg har de bedste erfaringer med at tale i ”fredstid” om den måde vi taler til hinanden på.
Der er stor forskel på at skælde ud, og så at ønske noget af den anden. F.eks. du skal sgu altid se tv – jeg vil gerne være sammen med dig, hvor vi kan snakke sammen.
Det er så ofte at vi bruger anklager mod hinanden, og med anklager går vi forsvar. Hvis problemet er at ”den anden” ikke forstår hvad det er du vil, må du forsøge at indvie den anden i din virkelighed.
Har du brug for en uddybende forklaring så skriv til mig igen.
Hilsen, Lina!
Heidi Skrev,
23. august 2012 @ 11:54
Jeg har en søn som lige er blever 17 år. Han er startet i HH efter sommer.
Vi har haft et kæmpe opgør fordi han ikke informere om informations aften for skolen/uddannelsen, men har meldt sig selv til med den begrundelse, at han kan repræsentere sig selv og han vil arbejde hen imod at kunne klare sig selv fuldstændig og være uafhænig af mig total.
Han har snakket meget om at ville flytte hjemmefra når han bliver 18.
Jeg har svært ved at acceptere at der ikke bliver givet de informationer om forskellige ting samt kan jeg ikke forstå han vælger os helt fra.
Den fortvivlet mor
linakjaer Skrev,
10. september 2012 @ 11:45
Hejsa!
Jeg tænker, at den kamp du kæmper måske er lige så stor som din søns. Han forsøger med alle sine gøremål at mærke og ikke mindst vise hvem han er.
Den bedste måde at et menneske lære på, er ved direkte erfaring. Der vil så være brug for indirekte erfaringer i nogle situationer, såsom situationer der kan være livstruende eller andet.
I dit tilfælde med din søn vil det måske være meget provokerende af mig og skrive til dig: Tillykke med din selvstændige søn – hvor har du gjort det godt! Men måske kan du, hvis du ser bort fra din lyst til at sørge for at han har det godt og at alt går godt for ham, se på om han rent faktisk klarer de udfordringer han påtager sig. Hvis han gør – så ros ham for det! Det kan måske åbne op for, at han deler nye udfordringer med dig! Hvis han ikke klare udfordring, kommer han måske og beder om din støtte en anden gang.
Måske kan det hjælpe dig til forstå hvorfor din søn vælger Jer som forældre fra, med et indblik i hvad det er der sker i slutpuberteten. Den beskrives som den sidste trodsalder og samtidig som den periode hvor de unge begynder at praktiserer voksenlivet. Et opgør og en afhængighed af det trygge.
Har du lyst til at læse lidt om emnet vil jeg anbefale dig at læse kapitel 11 i Ann- Elisabeth Knudsens bog Seje drenge og superseje piger.
Jeg håber, at du kan bruge mine ord til noget!
Hilsen Lina!