Mit udgangspunkt og baggrund for denne blog!
Mit udgangspunkt og baggrund for denne side er en skærpet interesse i unges identitetsudvikling og selvdannelsesproces. Jeg har arbejdet med pædagogiske relationer til unge i tolv år. Endvidere har jeg fordybet mig i unges identitetsudvikling i en skriftlig rapport der bl.a. indeholdte min egen undersøgelse af unges oplevelse af følelser.
Når jeg lytter til nyheder, der beretter om unges adfærd der nærmer sig, eller overskrider den kriminelle grænse, mærker jeg mit budskab. Dette budskab vil jeg forsøge at beskrive fra flere afsæt, samt baggrunden for budskabet. Det optager mig hvad vi som samfund forventer af vores unge, samt hvilken social situation de unge befinder sig i.
Valget i de subjektive dispositioner når vi taler om adfærdsformer, kan vel til alle tider beskrives med evolution. At fokusere på noget centralt i udviklingen er vanskeligt, men jeg vil forsøge at fremhæve adfærdsformer der kunne ligge i et spændingsfelt, (og måske som konsekvens) mellem den almene opfattelse af individet som frit og selvudviklende, og individets dispositioner og valg af adfærd.
Med den socialkonstruktionistiske videnskabsteori som ramme vil jeg fokusere på systemet eller processen mellem individets frisættelse og individets valg og handlen i praksis.
Denne ramme kunne være afsættet for at reflektere over en ungdomspædagogik, der er tilpasset senmoderniteten unge. Både som hjælp til kollegaer og forældre til unge.
Jeg mener ikke, at det kun er de unge i vores samfund, der afspejler den sociale udvikling i deres adfærd, men det er dog de unge, der er mit omdrejningspunkt.
At belyse de unges proces er på den ene side uladsiggørlig, og på den anden side er det en nødvendighed for udviklingen af en ungdomspædagogik.
Inden at jeg kaster mig ud i et forsøg på at belyse de unges proces, vil jeg præcisere min respekt for individet med erkendelsen om, det enkelte individs oplevelse af tone i følelse, øjeblikkelige sociale situation og værdi sæt.
Jeg har her på siden lagt mit eget datamateriale som øjebliksbilleder af de unges oplevelser af følelser.
Du finder mit datamateriale under kategorien undersøgelse.
Jeg er selv mor til tre piger i alderen fra 17 til 5år Mine ønsker om alt godt for mine pigers fremtid er stærke. Jeg har forsøgt at gøre dem til robuste, sociale, selvsikre og selvvidende individer. Disse begreber eller ønsker er jeg sikkert ikke den eneste forældre der har overvejet eller fundet som værdier. For mit eget vedkommende udspringer nævnte værdier af frygt for patologisk (sygelig) påvirkning og et stigende krav til individet om selvforvaltning.
Tingene hænger ofte sammen og det mener jeg også at de gør i dette tilfælde. Samfundets prioritering om normering i daginstitutioner, forældrenes prioritering af arbejdertimer hænger måske sammen med vores børns udvikling af kompetencer som selvforvaltning og selvudvikling, eller omvendt så giver en indsigt i vores børns kompetencer en mulighed for flere arbejdstimer eller fravær på anden måde.
Og hvad er det så jeg vil med dette? Jo! Jeg vil fremhæve den sammenhæng jeg ser i de unges adfærd i dag og deres opdragelse. Hvis vores børn opdrages fra en position hvor vi betragter barnet som individuel, selvudviklende og kompetent, kunne en konsekvens af, at være støttende i vores børns viljesytringer og eget behov, være unge selvcentreret individer med manglende evne til behovsudsættelse. At være selvcentreret kan give problemer i fællesskabet og måske afsæt for de adfærdsformer vi i dag er vidne til blandt de unge.
Jeg har udarbejdet er mindmap ud fra brødrene Tony og Barry Buzans teknik om mindmapping.
Teknikken tydeliggør kernebegrebet med tilhørende og/eller associerede begreber. Teknikken anvendes som planlægning og organisering og som en måde at huske på.
Mindmappen er indsat her som et overblik over den tænkte sammenhæng mellem de enkelte begreber.
På min side er der et bilede af Michelangelo (The Creatier of Adam) hvilket ikke er tilfældigt.
Det er for mig et symbol på alt det jeg vil skrive om, jeg ser et fiks punkt, et guddommeligt billede, historien, og så respekten for, at vi som mennesker måske kan sætte et fingeraftryk, pege i en retning, eller tage i hånden, når vi taler om et andet menneskes livsudvikling.
Dorthe Sørensen Skrev,
12. november 2009 @ 09:49
Hej!
Søger lidt på nettet for at finde oplysninger om pubertet, før-pubertet og følelser her omkring. Min datter er 10 år, snart 11, hun er, som vi for sjov siger her i familien “god nok på bunden…”, men har i den grad et “adfærdsproblem”, – rager uklar med alle og har rigtig svært ved at tale pænt til andre, især måske, når hun får nej eller bliver irettesat. Vi har hendes lærer i telefonen snart hver anden dag… Min datter har haft temperament så at sige altid, det er der i grunden ikke noget galt i, men hun kan desværre ikke finde ud af at “tøjle” det. Jeg plejer at sige, at hun har været i puberteten siden hun var 2… Vi har søgt svar i mange år, da det har været mere end almindeligt. Vi har været over Børnepsyk., til neurolog og sidst skolespykolog. Man er ved at give op, da der ikke rigtig har været nogen hjælp at hente. Kan så blive lidt bekymret for barnets fremtid! I øjeblikket tænker jeg meget på, hendes alder taget i betragtning, om det kan være noget hormonelt i forbindelse med pubertet og jeg søger herigennem svar. Kan man inden puberteten starter, føle hormonerne styre og hvor længe før? Min datter er en smule overvægtig og har hele tiden trang til at spise. Hun viser ikke tegn på kønsbehåring og har ikke menstruation, men er måske begyndt at udvikle bryster (eller også er det pga overvægt?) Hun kan ikke forstå, at hun gør noget galt, og alligevel gør hun tingene på sin (synes vi meget egoistiske) måde. Hun har personlighed og finder sig ikke i, at de andre klassekammerater “bestemmer” over hende, hvilket giver nogen uro i klassen. Skal siges, at hun også kan være rar at være sammen med, og det kommer lidt i perioder.
Det virker lidt pubertets-agtigt, og mit spørgsmål er, hvor længe “puberteten” kan pusle i kroppen inden den bryder ud?
Med venlig hilsen
Dorthe (en slidt mor)
linakjaer Skrev,
12. november 2009 @ 21:57
Hej Dorthe!
Tak for din henvendelse
Jeg tror på, at bag en hver adfærd ligger et behov. Hvis man vil ændre på et barns adfærd, er det rigtigt godt at få øje på behovet bag den aktuelle adfærd. Den adfærd du beskriver, får mig til at tænke på et behov for kontrol. Måske har din datter meget brug for kontrol – Kontrol kan give en følelse af sikkerhed frem for usikkerhed.
Hvis din datter har brug for kontrol, kan I hjælpe hende ved at repræsentere kontrollen, og ved at være styringssystem. I praksis betyder det, at hun oplever at I har det overordnede ansvar. Ved at være styringssystem for barnet, opnår man at barnet slapper af og får en mere afslappet adfærd. Det sker dog ikke over en nat. Det første stykke tid vil barnet sprælle godt i nettet over ikke selv, at have den kontrol og styring, som barnet har så hårdt brug for. Det er dog rigtig godt at holde fast og ikke give slip, for så bliver barnet forstærket i oplevelsen at søge kontrol og styringen selv.
Det er ikke unormalt at børn i præpuberteten lukker ned for det som er lært. Populært kan man sige at hjernen er lukket ned på grund af ombygning. I praksis kan det betyde at de ikke kan styre deres impulsadfærd, de kan glemme ting de har kunnet, de bliver en smule primitive i deres kommunikation og de kan virke vrede. Vreden kan bunde i deres frustration over at alt er blevet mere besværlig. Samtidig møder de ofte en undren over, at de nu pludselig ikke kan tænke på bare lidt konsekvens af deres handling, eller de kan møde direkte kritik af deres adfærd.
Måden at hjælpe børnene på er at fokusere på det som fungerer. Anerkende det som de er gode til. Forsøge at bruge deres kompetencer på en konstruktiv måde og ikke mindst give dem pladsen til forandringen.
Til dit spørgsmål om hvor længe puberteten kan pusle i kroppen, ja! så ved jeg det ikke. Jeg ved at puberteten starter et år tidligere end for bare 10 år siden. Jeg ved at piger helt ned til 8års alderen kommer i puberteten i dag.
At finde et svar eller en forklaring på din datters adfærd kræver en dybere indsigt i hendes liv og virkelighed.
Venlig Hilsen
Lina Kjær
Alberte Krogshede Skrev,
30. november 2010 @ 13:26
Hej Lina.
Jeg har i øjeblikket projektopgave i skolen og det overordnede emne er menneske & natur. Sammen med to andre fra min klasse arbejder jeg med menneskets adfærd og jeg har om, hvordan vi tolker andre menneskers adfærd og om vores grænser. Fx. det med, at vi føler ubehag, hvis en fremmed står for tæt på os, når vi snakker med dem. Personen overtræder på en måde en usynlig grænse. Og der er fx. også altid én der slår blikket ned, når man har holdt øjenkontakt i lang tid. Hvorfor? Ved du noget om den slags?
På forhånd tak
Venlig Hilsen
Alberte
linakjaer Skrev,
30. november 2010 @ 23:28
Hej Alberte
Tak for dit spørgsmål!
Jeg vil mene, at det du taler om er den nonverbale kommunikation. Et er det talte sprog, et andet er det sprog kroppen taler. Det nonverbale sprog kan bruges bevidst. Ved at bruge det bevidst kan man opnå en følelse af en bedre samtale. Fortælleren kan føle sig lyttet til og bedre forstået med en spejling i samtalen. F.eks. hvis den der taler står med armene over kors og lytteren spejler fortælleren og også står med armene over kors osv. (en spejling gøres ofte ubevidst).
Hvis vi opdager noget, der er anderledes eller noget der undre os i andres adfærd, kan der ske mange ting. Jeg vil mene, at vi mærker os selv som anderledes eller mangen til og at vi vurderer og sammenligner os selv i andre. Er der så en adfærd, der overskrider vores grænser, sætter vi samfundets og systemets normer og regler i spil. Adfærden bliver igen vurderet.
De personer der ikke kan mærke den usynlige grænse eller andres personlige sfære, har måske svært ved at mærke sin egen grænse eller grænser generelt. Dette kan have noget at gøre med deres opvækst og livsvilkår.
Med hensyn til øjenkontakt så er det noget vi lære som helt små. Vores erfaringer er forskellige og derfor vil vi også være forskellige her. Derudover tror jeg også at det, at vi har brug for lige at ”fordøje” hvad vi ser, får betydning for hvornår vi trækker os fra kontakten.
Jeg håber, at du kan bruge mine ord til noget. God arbejdslyst med opgaven.
Hilsen Lina!