Lina Kjærs Blog

Forord
Min baggrund for at udarbejde et spørgeskema til unge i Holbæk kommune er min skærpede interesse for unge i puberteten og i unges selvdannelsesproces.
Besvarelserne kommer fra drenge og piger i alderen fra ti til 18 år.
Spørgeskemaerne er uddelt på skoler, fritidsklubber og ungdomsklubber.
Jeg takker her for alle besvarelserne og for samarbejdet med lærere og pædagoger.
Også en stor tak til min mor for hjælpen med sammentælling og procentudregning.

Indledning
Med dannelsen i fokus og med viden om unges selvdannelse ved selvoverskridelse i det sociale, Lars Geer Hammershøj (2003) har jeg stillet det spørgsmål, Hvordan er det at være ung i dag?
Det er vel kun de unge selv, der kan svare på det spørgsmål, derfor dette spørgeskema.

Baggrund
Spørgeskemaet er en del af et afgangsprojekt, som udgør det afsluttende modul i den pædagogiske diplomuddannelse. Her forsøger jeg at beskrive selvdannelsesprocessen i en ramme af udviklingspsykologi og samfundsmæssige betingelser.

Indhold
Dataindsamlingsmetoden består af et survey design, hvor i alt 401 unge er stillet spørgsmål ved hjælp af et struktureret spørgeskema. Spørgsmål og svarkategorier er opstillet på forhånd. Jeg har valgt et beskrivende survey, da målet var at indsamle oplysninger om, hvordan kendetegn ved mange individer fordeler sig på svarpersonernes alder og køn.

Jeg har formuleret spørgsmål med fokus på fællesskab, ensomhed, kommunikation, regler, respekt og adfærd. Spørgsmålene er formuleret i samarbejde med otte unge i alderen ti til 18 år. Dette valgte jeg ud fra min overbevisning om, at det ville gavne forståelsen, hvis de unge formulerede spørgsmålene til de unge. Processen fordelte sig over tre gange. Første gang blev der taget udgangspunkt i mine 20 spørgsmål. De seks emner blev diskuteret, og spørgsmålene blev ”tolket”.
Der blev tilføjet fem spørgsmål.
Anden gang var ment som kort godkendelse, og der skulle laves et prøvetryk, men de unge fandt frem til yderlige rettelser.
Tredje gang blev spørgeskemaet godkendt og trykt i ti eksemplarer. Efterfølgende foretog de otte unge en test på, hvor lang tid det tog at udfylde spørgeskemaet (tolv minutter).
Der var få unge med til at trykke og samle de 500 spørgeskemaer.
Hjælpen fra de unge udmøntede sig konkret i, at under nogle af spørgsmålene er der formuleret hjælp til betydningen af spørgsmålet. Hjælpen er sat i parentes.

Udgangspunktet for spørgsmålene er valgt som seks emner, der kunne have betydning for individets identitet og selvdannelse samt den pædagogiske relation til den unge.
Emnet fællesskab anvendes på baggrund af Sommers (2003) forståelse af samværskompetence.
Emnet ensomhed har jeg valgt idet Stern (2000) påpeger, at individets tilværelse i verden består af forskellige måder at være sammen med andre på.
Emnet kommunikation anvendes på baggrund af Sommers (2003) beskrivelser af kommunikative kompetencer mellem normsystemer.
Emnet respekt er valgt ud fra Jørn Nielsens (2004) pointe om vigtigheden i oplevelsen af respekt for og anerkendelse af den unge.
Emnet regler vælges som essensen af Sommers (2003) beskrivelser af dobbelthed i socialisering.
Emnet adfærd er bredt, men jeg fokuserer på Jørn Nielsens (2004) pointe om iagttagelse af unges adfærd, samt Lars Geer Hammershøjs tese om unges selvoverskridelse i det sociale.

Survey design
Spørgsmålene er formuleret under begreber med afsæt i selvdannelsesprocessen.
Målgruppen er unge i Holbæk i alderen fra ti til 18 år.
Spørgeskemaet blev uddelt i samarbejde med lærere og pædagoger på skoler, i klubber og ungdomsklubber. I praksis blev spørgeskemaet uddelt, besvaret og indsamlet umiddelbart efter besvarelserne. Besvarelserne er anonyme.
Respondenterne er opdelt i forhold til køn og deres alder. Aldersopdelingen er sket ud fra Knudsens (2007) opdeling af puberteten. Ti til tolv år – præpubertet, 13 til 15 år – pubertet, 16 til 18 år adolescens.
Spørgeskemaet er trykt og uddelt i 500 eksemplar. 401 spørgeskemaer er blevet besvaret, hvilket giver en svarprocent på 80,2 %.
De 401 besvarelser fordelte sig på 173 unge i alderen ti til tolv år hvilket udgør 6 % af Holbæks unge på denne alder, 198 unge i alderen 13 til 15 år hvilket udgør 6,8 % af Holbæks unge på denne alder. Og sidst er spørgeskemaet besvaret af 30 unge i alderen 16 til 18 år hvilket udgør 1,1 % af Holbæks unge i denne aldersgruppe.
Med det strukturerede spørgeskema med de opstillede vurderingsmuligheder havde de unge ingen indflydelse på svarmulighederne.
I spørgeskemaet er der under hvert begreb formuleret mellem tre og seks spørgsmål, som kan besvares i forhold til familie, skole, klub, venner og enkelte steder den unge selv.
Svaret afkrydses i vurderingsskalaen aldrig, sjældent, ofte og altid.
De sammentalte svar er udregnet i procent, da dette giver det bedste sammenligningsgrundlag.
Procentdelen er indsat i søjlediagrammer til sammenligning.
Søjlediagrammerne er koblet i sammenligningsgrupper, grupperne er opdelt med fokus på alder eller køn.

• Unge 10-18 år
• Unge 10-12 år
• Piger og drenge 10-12 år
• Unge 13-15 år
• Drenge og piger 13-15 år
• Unge 16-18 år
• Piger og drenge 16-18 år

Uddybning af baggrund for spørgsmål

 Det følgende er skrevet således at teori, og pointer er beskrevet først. Dernæst er spørgsmålet formuleret.

 

Fællesskab –

Jørn Nielsen (2004) beskriver faglige kvalifikationer med bl.a. selvrefleksion. Under selvrefleksion fremhæves pædagogiske overvejelser, om hvorvidt der findes tilpas tolerance overfor forskelligheder.

Oplever du en tilpas tolerance over for forskelligheder? (Er det okay at nogen eller noget er anderledes?)

Knudsen (2007) påpeger, at i puberteten udvikles evnen til at se sig selv i perspektiv.

Føler du dig vurderet? (En følelse af om du er god nok eller ikke så god?)

Hammershøj (2003) skriver i selvdannelsens + træk, at dannelsen sker i frihed i modsætning til opdragelse og socialisering, det der i princippet forgår mod ens egen vilje eller bag ens ryg. Friheden derimod er det der sker af individets egen kraft.

Er indholdet i jeres samvær meningsfuldt? (Har du lyst, til det I laver sammen, er det rart?)

Knudsen (2007) beskriver pubertetens faser, disse faser kunne have betydning for de unges adfærd.

Prøver du at være anderledes?

Ensomhed -

Stern (2000) påpeger, at barnets indre oplevelser er repræsentationer baseret på erfaringer med samspillet med andre.

Kan du føle dig alene?      

Stern (2000) mener, at individets tilværelse i verden består af forskellige alders- og selvbestemte variationer af grundlæggende måder at være sammen med andre på.

Kender du til en følelse af at være forladt, selvom du er sammen med?

Jørn Nielsen (2004) skriver, at i problemadfærd udtrykker historien fastlåste og uhensigtsmæssige relationer og samspil.

Føler du dig anderledes?

Stern (2000) påpeger, at noget centralt i det menneskelige samvær er at være sammen med andre, at kunne dele følelser med andre, at kunne reagere og handle meningsfuldt, at kunne føle sig forstået, at kunne have indflydelse på andre og at kunne være under indflydelse af disse.

Har du en fortrolig voksen? (har du en voksen, som du stoler på, og som du kan sige alt til?)

 
Kommunikation –

Dion Sommer (2000) skriver om vigtigheden af kommunikative kompetencer mellem normsystemer.

Føler du dig forstået? (når du siger noget, forstår dem du er sammen med så, hvad du mener?)

Jørn Nielsens (2004) pointer om narrativ teori – et grundlag for alternative historier. Et eks. lyder således; Du, de andre og omverdenen er farlig – jeg skal beskytte mig: Den unge har udviklet forestillinger om, at omverdenen og de personer, den unge møder, er truende. Forståelsen af dette kan være et grundlag for etablering af oplevelser, der på barnet kan virke sikkert, tillidsskabende og troværdigt.

Taler du åbnet om dig selv?(Kan du sige alt om dig selv?)

Jørn Nielsen (2004) fremhæver en vigtighed i pædagogisk arbejde nemlig fællesoplevelser og autentisk samvær. Ligeledes fremhæves en indsats, der bygger på samarbejde, dialog, fælles indsats og fælles ansvar. 

Føler du, at der er nogen, der lytter til dig?

Stern (2000) skriver om sprogets virkninger på selv – anden – relatering: Det nøjagtige forhold mellem tanke og ord „er ikke en ting, men en proces, en bestandig frem- og tilbagegående bevægelse fra tanke til ord og fra ord til tanke. Betydning er resultat af interpersonelle forhandlinger, der indvirker på, hvad man kan blive enige om som fælles.

Har du prøvet, at nogen overskred din grænse med ord? (har nogen sagt noget, du blev meget ked af?)

Stern (2000) fortsætter: Sådanne indbyrdes forhandlede betydninger (forholdet mellem tanke og ord) vokser, ændres, udvikles og udkæmpes mellem to mennesker og ejes dermed i sidste instans af os.

Har du prøvet at overskride en andens grænse med ord? (har du sagt noget til nogen, så de blev meget kede af det?)

 
Respekt –

Jørn Nielsen (2004) skriver, at i en iagttagelse af unge med problemadfærd må der være en konstant pædagogisk overvejelse om den grundlæggende forståelse med respekt for den unge.

Er der tilpas og rigtige forventninger til dig?

Jørn Nielsen (2004) skriver at: Ændringerne i børns levevilkår og den følgende dobbeltsocialisering medfører, at samarbejdet, samspillet og den konkrete udmøntning af det delte ansvar bliver afgørende for relationen. 

Er du medbestemmende i forhold til reglerne? (Er du med til at bestemme regler, der gælder for dig?)

Jørn Nielsen (2004) skriver videre: Da den unge opholder sig i flere sociale sammenhænge og ønsker at udvikle stabile og udviklende relationer til voksne og til kammeratskabsgruppen, er det vigtigt med en god dialog og et godt samarbejde.

Hvor tit bestemmer du hvad du/I skal lave?

Regler –

Dion Sommer påpeger at individet i dag oplever en dobbelthed i socialisering. De unge er frie og kan vælge selv, samtidig med at de skal overholde regler og tilpasse sig fællesskabet.

 
Jørn Nielsen (2004) påpeger elementer i paradokset – afstand og nærværd.

Indlevelse i den andens univers. Som professionel (her: pædagog/ lærer) må man prøve at gå ind i den andens oplevelsesverden, forstå hvorledes situationen ser ud herfra.

Har du passende regler? (Passer reglerne til dig og din alder?)

Anerkendelse gennem hele den måde man er på i forhold til andre. Den udspringer af en grundlæggende holdning af ligeværd, værdighed og respekt.

Føler du dig kontrolleret? (Er der nogle der tjekker, hvad du laver?)

Afgrænsethed og selvrefleksion. Det betyder, at den voksne i relationen med barnet også skal være meget opmærksom på egne tilstande, holdninger og oplevelser for at kunne indgå i et genuint samspil med den unge.

Er der nogle, der retter på dig?

Adfærd 

Jørn Nielsen (2004) påpeger, at de unge kommer i mange forskellige sammenhænge, der alle har forskellige kulturer, normer og konkret praksis. Barnet skal være familiemedlem, elev, ven, holdkammerat m.v., og der er knyttet en række funktioner og kompetencer til de forskellige sammenhænge.

Er du god til at overholde reglerne?

Stern (2000) påpeger, at det kommunikative aspekt ved følelsesudviklingen – følelser er vigtige signaler til andre – er følelserne centrale og basis for udviklingen af de forskellige selvdannelser og selvområder.

Hvis du er vred, giver du så udtryk for det?

Hvis du er glad, giver du så udtryk for det?

Ifølge Jørn Nielsen (2004) er det relevant i pædagogiske overvejelser at stille spørgsmålet: Er der passende rollemodeller over for den unge? Bourdieu påpeger magtstrukturen i den kulturelle kapital og dennes betydning for kønnenes identitetsdannelse.

Knudsens (2007) undersøgelse viste, at på baggrund af pigers og drenges forskellige måde at orientere sig på i klassesituationen bliver der gradvis etableret en arbejdsdeling, hvor pigerne bliver brugt til ”pligtarbejdet” og drengene til det morsomme.

Er du tilfreds med din ”rolle”? (har du det godt med den, du er)?

Hammershøj (2003) skriver i selvdannelsens 1. træk. Her gælder det om at selvoverskride i det større.

Dannelsen sker kun ved at overskride sin egen verden og ens måde at forstå tingende på.

Selvdannelsens 2. træk omhandler formning af selvet. Her beskrives, hvad der sker i selvoverskridelsen.

Man gør en erfaring, der forandrer ens forståelseshorisont, og så omdannes ens personlighed.

Stern (2004) skriver, at den grundlæggende antagelse er, at forandring bygger på levet oplevelse. Verbal forståelse, forklaring eller fortælling er ikke i sig selv nok til at udløse forandring.

Har du, med noget du gjorde, overtrådt en andens grænse? (har du gjort noget, så en anden blev ked af det?)

Har du, med noget du gjorde, overtrådt din egen grænse? (har du gjort noget, eller har været med til at gøre noget, som du blev ked af)

 

 

Litteraturliste

 

Selvdannelse og socialitet                                                     

Lars Geer Hammershøj                                                         

Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2003               

ISBN: 87-7701-982-2                                                           

Seje drenge og superseje piger

Ann-Elisabeth Knudsen                                   

Schønbergs forlag 2007                                     

ISBN: 978-87-570-1668-0                                 

Problemadfærd

Jørn Nielsen

Hans Reitzels forlag 2004

ISBN: 87-412-0163-9

Spædbarnets Interpersonelle Verden

Daniel Stern

Hans Reitzels forlag 2000

ISBN-10: 87-412-2659-3