Lina Kjærs Blog

Tidlig seksualisering

Har lige deltaget i et dokumentarprogram om unge piger i puberteten i en seksualiseret verden.

Via min blog her på nette blev jeg spurgt om jeg ville være med og om jeg kendte nogle piger, der også gerne ville være med i programmet.

Idéen var at spørge de unge piger om hvordan de selv oplever, at være pige i en mere seksualiseret verden. Det fungerede rigtigt godt med pigerne og de fortalte løs om det at være pige midt i en udvikling, som de ikke helt styrer selv, men er en del af.

Jeg blev ikke stort overrasket over pigernes svar og samtale om emnet. De piger der var med til optagelserne hviler i sig selv, og kan finde ud af at sige nej når der skal siges nej.

Jeg sidder tilbage med en overbevisning om at de unge inden for normalområdet godt kan klare, at være ung i en seksualiseret verden. Jeg oplevede dog at pigerne savnede både voksne, men også jævnaldrende, at tale med, om det at være pige og de forventninger de møder. Pigerne gav udtryk for, at de godt er klar over at de ikke behøves at ligne de piger de ser i blade og i musikvideoer. Samtidig er de også enige om, at de hver især gør et eller andet for at se bedre ud, at de alle ligesom flyder med strømmen / udviklingen. Pigerne gav udtryk for egne holdninger i forhold til valg af undertøj og måder at være kærester på. Pigerne erkendte dog at deres holdninger nok ikke afspejlede den brede gruppe af piger.  

Jeg finder det bekymrende, når piger og drenge ikke kan sige nej.

Jeg tænker, at en adfærd blandt unge, der beskrives som bekymrende, når vi taler om en tidlig seksualisering, så behøves det ikke kun være hos piger, der mangler noget, har en tilknytningsforstyrrelse eller relationsforstyrrelse. Jeg vover den påstand, at der er mange piger og drenge, der kommer fra så forskelligartet barndomshjem, at de har svært ved at finde deres identitet. Jeg tænker på skilsmissefamilier og gentagende nye konstellationer i familien. Når de unge mennesker kommer i puberteten og de for alvor forsøger at skabe sig, eller samle/ zoome ind på egne værdier, kan det måske være svært hvis deres “rødder” er meget brede.

I denne her forbindelse vil jeg også pege på den massive påvirkning medierne har på de unge. Da jeg var på DPU til en konference om unges liv og adfærd, hørte jeg at en stor procentdel af alle 9. Klasses drenge er afhængige af, eller brugere af porno på nettet. Denne adfærd implementeres vel også blandt pigerne. På Arto kan man i hvert fald læse om hvordan unge piger på 12 år og op efter har følt sig presset til sex af ældre drenge.

De piger hvis adfærd udspringer af et behov for at få opmærksomhed, anerkendelse og en følelse af at være noget sammen med andre kan jeg bekymre mig for. Min bekymring forstærkes, når jeg ser den udvikling der er i dag, med lukning af klubber landet over. For hvad er det der ligger til grund for et behov, der skaber den adfærd vi ser? Er de unges adfærd måske en konsekvens af den politiske struktur, der gennem flere år har mere eller mindre nedprioriteret børn og unge og deres rammer – færre voksne til flere børn, i dårlige bygninger. Er de unges adfærd måske en konsekvens af at børn i stigende grad placeres i institutioner, hvor der er for få voksne til at vise børnene gruppementalitet, socialiseringsformer, der afspejler samfundets forventninger og regler, både de sagte og usagte.

I en kontekst hvor vi taler om hvorvidt unge piger, inden for normalområdet, kan klare at være i en påvirkning og udvikling der er beskrevet med tidlig seksualisering, så mener jeg at Ja! det kan de, men jeg mener, at de kan klare det hvis de har nogle rammer med voksne, der kan give dem sparring i deres proces og udvikling. Det er vigtigt, at det er voksne, der er deres rolle bevidst (konsekvensbevidst), og at de voksne er bindeled ud i samfundet, med samfundets normer og regler. Det er især her at vi som forældre har et stort ansvar.
Jeg tænker, at der måske mangler at blive beskrevet en ungdomspædagogik, som skaber nogle rammer, hvor de unge lærer at navigere i de mange påvirkninger de udsættes for. En sådan ungdomspædagogik vil måske kunne gavne både de stærke og svage unge og voksne.