Unge med grænsesøgende adfærd!
Min refleksion hedder samfundets ”diagnose” udsatte grupper og det refleksive individs dannelsesproces.
Hvis jeg breder mit refleksionsrum ud, så får jeg øje på en dannelsesproces med både et historisk- og et fremtidsperspektiv.
Jeg mener, at Michel Foucaults teorier kunne være et udmærket bud på, hvordan man kan se på udviklingen. Hans arbejdshypotese er, at de forskellige frembringelser inden for en given epoke, er styret af underliggende strukturer. Foucaults mener, at det afgørende er forskellen, til andre måder at tænke på.
Hvis vi ser tilbage har vi den forhistoriske etiske selvpraksis, hvor man dannede sig via et forbillede. Så kender vi det måske i dag fra drengen, der spiller fodbold og vil være ligesom Michael Laudrup.
I 4.og 5. år efter Kristus, kom den Kristen selvviden. Individet får en frelsereligion, der lover evig frelse i det himmelske liv, for så vidt som individets livsførelse foregår i henhold til bestemte regler. I dag kunne man sige som Bent Madsen ”Portene mellem institutioner og borger udgør afgørende kontrolposter med henblik på, hvem der kommer ind, og hvem der må blive ude.” Citat fra artiklen Visionen om social inklusion af Bent Madsen (Vera nr. 32 2002)
Med de her eksempler vil jeg påpege, at vi måske bære historien, ubevidst eller bevist, og at en anerkendelse af det kan sætte udtryk og indtryk, i en iagttagelse, i perspektiv.
Jeg vil ikke gå nærmere ind i detaljer i historien, dog mener jeg at historien har betydning og har en form for magt i vores forestilling og forventning til de unge i dag.
Lars Geer Hammershøj har forsket i de unges fællesskaber og begrebsliggjort disse som
Smagsfællesskaber og stilfællesskaber. Hans definition lyder således: det er der, hvor de unge hengiver sig til samme stemning eller dyrker det samme ved at give deres særlige (overskridende) udtryk for en unitær stil. De unge vælger selv hvilke fællesskaber, de vil involvere sig i, og hvor længe de vil involvere sig.
Lars Geer Hammershøj vil nok ikke beskrive de unge og deres adfærd som afvigende fra det normale. Han vil nok påpege, at de er i gang med en selvdannelseproces. Han uddyber, at dannelsesforestillingen er erfaringsorienteret (erfaring af selv), Identitetsforestilling er erkendelsesorienteret (viden om selv). Dannelsesforestillingen går kort ud på, at personlighedsdannelse sker i kraft af en ”overskridelse af sig selv i det sociale” hvilket giver anledning til at gøre personlighedsformende erfaringer.
For at være tidssvarende er almendannelse, det Lars Geer Hammershøj kalder for selvdannelse. I dag foregår dannelse i høj grad på individets præmisser, det er i princippet op til den enkelte at vælge idealer og forbilleder for sin dannelse. Det vil sige, at individet ønsker i stigende grad at realisere sig selv og blive kunstner af eget livs værk.
Betragtningen af de unge i dag er, i et vist omfang, at de rokker ved regler og rammer. Adfærden blandt de unge er blevet mere hård, og deres livsførelse er projektstyret. Man kunne stille spørgsmål om hvorvidt der er tale om et behov, blandt de unge, for at træde i karakter, og føle sig betydningsfuld.
Et sammenstød eller dilemma kunne være når vi iagttager en gruppe, med grænsesøgende adfærd, hvor vi stigmatisere eller marginalisere som det umiddelbare. Fordi samfundets regler og normer, samt det historiske perspektiv er en del af iagttagelsessystemet. Hvis der iagttages med et afsæt i Hammershøjs beskrivelser af unges selvdannelsesproces kunne betragtningen være, unge refleksive individers dannelsesproces.
Hvis adfærden er kriminel, voldelig, krænkende eller på anden måde ”usund”, må der iscenesættes pædagogiske rammer hvor de unge opnår samme erfaring af selv, og viden om selv. Ellers fortsætter de unge adfærden, og deres selvdannelsesproces i deres eget normsystem.
Om denne adfærd med nye dannelsesprocesser påvirker vores samfund og fremtid, JA! ifølge Ulrick Beck gennemtrænger disse tendenser de samfundsmæssige lag, så de til sidst ender med, at være sociale vilkår. Groft sagt; i tale sat nu klassisk om 50 – 100 år
Jeg ser en vigtighed i at arbejde med de unge i det spændingsfelt, der er mellem det positivistiske og det hermeneutiske. Metoden her kunne være det fælles tredje hvor flow teorien, kunne være en vej til at få det til at lykkes.
Når vi arbejder med grupper med grænsesøgende adfærd, eller refleksive individer, må vi spørge os selv; Er vi nysgerrig, udforskende, undrende?
Og er vi i stand til at bevæge os ud af konventionelle tankemønstre og vanemæssige handlinger?
Jeg har skrevet vi fordi mit forslag til en kvalificering af det pædagogiske arbejde, med unge i selvdannelsesprocessen, er tværfagligt samarbejde. Det kunne være en ressource i forhold til at åbne refleksionsrummet op, og det kunne give anledning til at diskutere rummelighed – den personlige rummelighed og den almene rummelighed.