Lina Kjærs Blog

Ungdomsringen har udgivet en antologi om unge og ansvar Hold kæft og svar igen! (2009)Dele i bogen er som skrevet ud af mine tanker.

Jeg synes, at det er så interessant hvad det er vi samfundsmæssigt forventer af de unge, samtidig med hvad det er vi opdrager vores børn og unge til. Jeg har tidligere skrevet om netop dette forhold. Jeg mener, at vi har et dilemma. For vi forventer faktisk at de unge lever op til et fællesskab, et fællesskab hvor samhørighed, fællesforståelse og gruppenorm bliver prioriteret højt. Dilemmaet ligger i at de unge påvirkes og opdrages til at være individuelle og frie til handling ud fra eget behov. Et er at jeg syntes, at det er interessant at fordybe mig i det antaget dilemma. Et andet er hvad gør vi så ved det! Antologien kommer med et bud på hvorfor der er forskel på unges adfærd og det samfundet forventer de unge gør. Temaet i bogen er også spørgsmålet om hvem, der har ansvaret for de unges adfærd.

Jeg mangler, et bud på hvad vi så gør sammen med de unge for at adfærdsregulere dem hvis det er det, der er behov for. Jeg mangler; JA! Så er ansvaret placeret, hvordan kommer vi så videre.

Jeg har valgt at citere direkte fra bogen hvad jeg mener, er relevant til at skabe et konkret fokus og indblik i min tankegang.

Kulturhistorikeren Johannes Nørregaard Frandsen skriver i sit essay Du går for at finde din tid s. 35(…)Det gamle traditionssamfund er ved at gå under og afløses af et moderne informationssamfund, hvor uddannelse og kulturel kapital kommer i centrum.

I antologien er der bud på en forklaring på, hvad der ligger til grund for de unges valg af prioriteringer. Et af budene er, at det er moderne at være ung. Det at være etableret med job, familie og hus er ikke længere attraktivt på samme måde som det, at være fri og parat til at følge eget behov.  

Det kunne være lidt sjovt at se på hvad der er, eller har været moderne inden for pædagogikken gennem tiden.  Måske afspejler pædagogikken de unges adfærd?

Filosoffen Arno Victor Nielsen skriver i sit essay At være ung er at være ansvarsløs s. 55(…) Det skorter ikke på advarsler om, hvad vi kan forvente os af den ungdom, som er rundet af rundkredspædagogikken og ikke ejer skam i livet. Især individualiseringen, altså frisættelsen (…)og det at være forfatter til vores eget liv (…), netop skulle gøre ungdommen både utilbøjelig og ude af stand til at underkaste sig et fælles normsæt. (…) i dag står pædagoger frejdigt frem og giver individualiseringen og selvrealiseringspædagogikken skylden for ungdomsvolden. Det hedder sig nu, at vold er overlegenhedsdemonstrationer, som har deres udspring i den antiautoritære opdragelse med deres vægt på selvbevidsthed og selviscenesættelse.

For at komme nærmere et bud på hvad det er vi skal sammen med de unge, er det måske relevant at stikke lidt dybere i forsøget på, at finde en forklaring på de unges adfærd. Uden at tage stilling til hvad frisættelsen og individualiseringen af individet har af betydning for de unges adfærd, kunne jeg forstille mig, at de unges aktuelle adfærd afspejler et behov. Jeg mener, at uanset hvad du gør, eller har gjort i din pædagogiske relation til et ungt menneske, eller som forældre, så er der altid noget du ikke kan gøre, alene af den grund at ingen er perfekte. Jeg mener også, at individet har individuelle behov og måder at få et behov dækket. Det kan være at dette behov er ikke tidligere er blevet, eller ikke bliver dækket, i en anden aktuel adfærdsform eller handling, end den vi undre os over i en observering af ungdommen.

Skal vi så bare lade de unge gøre som de vil? Har vi ingen mulighed for at støtte og måske styre der hvor der behov for det?

Jo hvis vi ser på min antagelse, om at en hver adfærd afspejler et behov, med Sterns optik, kunne vi sammen med de unge finde en tværmodal matchning og på den måde kunne de unge opleve at få deres behov dækket.  For at uddybe det lidt vil jeg forsøge at beskrive Sterns teori om tværmodal matchning. Stern beskriver begrebet med at barnet kan blive stimuleret i et behov via en anden handling end den Umiddelbare. Det helt lille barn græder efter berøring, og trøstes med en sut. Barnet oplever at sutten dækker behovet for berøring. Et eksempel med unge kunne være, at unge med svært i livet oplever en lettelse ved at skære i sig selv.

Jeg tror, at vi sammen med de unge kan finde en måde hvor de for deres behov dækket, og vel at mærke en måde som lever op til samfundsmæssige normer og forventninger.

Herunder kunne det være interessant at høre nogle bud på de unges drømme for fremtiden. Hvis deres drømme rummer fællesskabet og gruppenorm, så har de måske også et bud på hvordan fællesskabet kan beskrives samt vejen til dette fællesskab.  Hvis vi tager udgangspunkt i de unges virkelighed og drømme, og har respekt for disse, så vil vores dilemma måske mindskes til vores egen opdragelse og udfordringen i selv at leve i en ny tid og i et nyt fællesskab.