Unges brug af massemedier og konsekvensen.
Vi taler om en multimediegeneration. Adfærden beskrives med et virtuelt fritidsliv blandt de unge. Ungdomsliv 2009
Jeg er ikke i tvivl om at unge i dag, på mange områder, har en klar fordel når vi taler om brug af massemedier. De unge mestre brugen, de har det under huden. De tænker, opvokser og agere i et felt hvor massemedier er i fokus. Med et fremtidsperspektiv er det jo som det skal være – helt i tråd med udviklingen!
Jeg tænker på hvilken konsekvens det har, eller kan få, når unge skriver i stedet for at tale, når unge chatter i stedet for at mødes, og sidst, men ikke mindst, på hvilken måde, og i hvilken retning bliver de unge påvirket i deres identitetsdannelse.
Jeg har fordybet mig lidt i identitetsdannelsen og den tidlige seksualisering. Her har jeg stødt på beskrivelser af adfærdsformer og brug af nettet. Der er ingen tvivl om, at pigerne bruger nettet anderledes end drengene. Pigerne bruger deres krop som en udstilling af hvad de er, eller har. Der er stor fokus på kroppens fremtoning. Fremtoningen er individuel, men de unge tilhører en stilart, som er udtryk for et fællesskab.
Jeg har valgt at citere med kursiv fra bogen Ungdomsliv 2009. Bogen er skrevet af Kund Illeris, Noemi Katznelson, Jens Christian Nielsen, Birgitte Simonsen og Ulrik Sørensen. Bogen er fantastisk god! Og jeg bruger bogen og citaterne som empiri.
De individualiserede unge er konstant på jagt efter byggesten til deres gør-det-selv-identiteter. S. 184
I dag står identiteten overfor en udfordring, som ikke har eksisteret tidligere. Identiteter er ikke længere bundet af det sociale fællesskabs værdier og normer, men kan forhandles og ændres til nye former for identiteter, som i sig selv heller ikke længere er fasttømrede på samme måde som tidligere s.262
Massemedierne kommer med et bud på hvordan de unge kan forvalte kropsorienteringen, endda et ganske magtfuldt et, der sat på spidsen, går efter devise; følg kropsnormen eller forsvind! S.191
Pigerne benytter sig ofte af soft-porn-koder, hvor det ikke bare er konventionen at skyde brystet frem, men også at etablere en udfordrende relation til betragteren via blikket. Håret er sat, ansigtet er lagt i de rigtige folder og kroppen er spændt til bristepunktet. Det der gør livet surt for disse piger er, at de uforvarende kommer til at bidrage til spredning af kropsidealer som mange unge har svært ved at håndtere. s. 191
Måske er der fokus på kroppen fordi kroppens signaler og udtryk udebliver i den digitale kontakt blandt de unge. Træningen i at læse kropssproget blandt jævnaldrene kan være sparsom, og kropsudtrykket bliver måske af den grund tydeligt og klart.
Vi lever i en kommerciel verden og de unge bruger måske også deres krop som en vare der kan ”købes” af den som finder den interessant. I sportsklubben er du attraktiv hvis du er en af de gode. Sportsudøveren dyrkes både af voksne og af holdkammeraterne. Dyrkelsen er ændret fra tidligere. Nu er der fokus på hvilken relation du har til sportsudøveren. Blandt de piercede unge bliver dem med flest piercinger set som dem der ”har det”, og dem man vil efterligne. Jeg tænker at den ”måling” der finder sted, dyrkes af individet til at manifestere eget ego. De unge søger på flere fronter efter det de netop er gode til, og gerne bedre end den de ”måler” sig med. Det er det synlige og målbare der kan bruges. Det skal kunne bevises via den digitale kontakt hvad det er de står for eller har. De ”bløde” ting er ikke i fokus de bliver ikke betragtet som en vare, der kan udstilles til salg. Jeg har været vidne til, at hvis en ung er mere til det bløde, så som trofast venskab, ærlighed og rummelighed, så betragtes individet som svagt! Det er ikke unormalt, at en ny bekendt omtales som den bedste ven. En meget god ven kan også være et individ du aldrig har mødt i det virkelige liv, men som du kun har digital kontakt med. Har du været kærester med en fra nettet, som du heller ikke har mødt i det virkelige liv, omtales denne kæreste også som en ekskæreste. For nogle bliver antallet vigtigt. Jo flere ekskærester du kan berette om, jo bedre kan du ”måle” og sammenligne dig med andre.
Med en tanke på hvad afsættet er for denne individualisering. Så er der blandt flere ting forældrenes opdragelse eller påvirkning, samt den samfundsmæssige forventning til individet.
Politisk set stilles der krav til de unge om at de skal uddanne sig. De skal tidligt vælge hvilken retning de vil gå, de skal tage stilling til hvad de vil, og hvad de er gode til. De skal være målrettet og præstere så de kan ”måles” og sammenlignes med alle unge i verden. De unge overlades i højere grad med ansvaret for egen læring og selvfremstilling. Ungdomsliv 2009
Det der står tilbage er konsekvensen. Skal vi gøre noget godt for de unge, så kan vi italesætte konsekvensen, som konsekvensen nu kan komme til at være, for hvad er konsekvensen? Hvilken betydning har det for individet, og i sidste ende vores samfunds normsæt og fællesskab, at de unges selvdannelsesproces sker i en ramme af påvirkninger hvor seksualisering, individualisering og kommercialisering spiller en væsentlig rolle?